Igen og igen støder vi på ordet oplevelsesøkonomi. Det har nemlig vist sig at være andet end et forsøg på at ophøje hånddrejede vaser og en masse ligegyldige events til noget større, end det i virkeligheden er. Vi vil her gå et skridt nærmere på fænomenet og se på, hvad oplevelsesøkonomien egentlig betyder for fremtidens erhvervsliv.
At oplevelsesøkonomi er andet end keramik og centerevents, er de fleste efterhånden blevet klar over. Hvis ikke fortæller et kig på skabelonen ovenfor, at oplevelsesøkonomien i Danmark omsætter for flere hundrede mia.kr om året og eksporterer for ca. 50% mere end landbrugssektoren. Oplevelsesøkonomien er altså seriøs business, der tvinger alle i såvel servicesektoren som i produktionsvirksomheder, den offentlige sektor såvel som de private erhverv til I disse år at genoverveje deres kommunikations- og forretningsstrategi. Den betyder nemlig ikke blot større efterspørgsel efter kulturelle, immatrielle produkter som film, musik, teater, sport, design, arkitektur og underholdning, men en helt ny måde at sælge og kommunikere på – også i virksomheder der traditionelt set ikke forbindes med kultur og underholdning.
Oplevelsesøkonomien skal altså overordnet ses som en sammenblanding af så forskellige størrelser som kulturliv, kommercielle interesser og erhvervsliv. Konkret udtrykt I events, storytelling i markedsføringen, nydelsesbetonet indkøb, i krav om at produkter skal levere mere end blot deres fysiske fremtræden. I efterspørgslen efter unikke æstetiske udtryk og behovstilfredsstillelse på et individuelt, følelsesmæssigt plan.
Eksempler på virksomheder, der har taget konsekvensen af oplevelsesøkonomien, er mange. Både LEGO, amerikanske Proctor & Gamble, Nike, Adidas, Tefal, Coca-Cola og andre internationale storspillere har tilrettet deres produktudvikling og markedsføring, så den stemmer med den nye, oplevelseslystne forbruger.
Den type forbruger der ikke falder for massekommunikation. Den type som har fået dækket sine mest basale behov, og som derfor har et mentalt og økonomisk overskud til at vælge lige præcis det produkt, der rører følelserne mere end andre produkter. Det er folk, der kan lide autenticitet, unikke fortællinger og signalværdier, der gør dem specielle. Forbrugere som vil være involveret i produktet på en måde, der ikke er set før. For eksempel i designfasen, i prisfastsættelsen eller direkte i markedsføringen. En involvering virksomhederne åbner op over for, fordi det selvfølgelig også er til deres fordel at være så tæt på forbrugeren, som muligt. Som en af de store og omdiskuterede markedsføringsguruer fastslår: ”Det er forbrugeren, der er chefen. Og de er virkelig langt foran os. Morgendagens helte er dem, der er tæt på forbrugeren.” (Kevin Roberts, Saatchi & Saatchi 2006.)
Tekstil og beklædningsbranchen omsatte i 2001 for ca. 29 mia. kr., eksporterede for 21 mia. kr. og beskæftigede 18.000 personer på fuld tid, skabte en værditilvækst på ca. 10 mia. kr. og en værditilvækst pr. fuldtidsbeskæftiget på ca. 560.000 kr.
Turismen omsatte for ca. 48 mia. kr. i 2001, eksporterede for ca. 30 mia. kr., beskæftigede 69.000 personer og skabte en værditilvækst på 25,2 mia. kr.
Indholdsproduktion er ikke opgjort samlet, men virksomheder i erhvervet kan præstere omsætningsstigninger på næsten 150% pr. år og en værditilvækst pr. Medarbejder på over 1 mio. kr.
Omsætningen i forbruget af reklame er ialt 24,5 mia. kr. I 2001, hvilket er en stigning på 6% siden 1998. Reklamebranchen står for ca. 11,1 mia. kr. af de i alt 24,5 mia. kr. I omsætning.
En række private og andre medfinansieringskilder på de statslige kulturinstitutionerer steget fra 61 mio. kr. i 1998 til 91 mio. kr. i 2002, hvilket er en stigning på over 10% om året.
